Kender du en gymnasiepige, som vil med på engineering camp?

Tuesday 01 Sep 20
|
D. 12.-14. oktober 2020 inviterer DTU gymnasiepiger fra hele landet til premiere på DTU’s engineering camp for piger.

Engineering camp for piger på DTU byder på tre sjove dage, hvor piger lærer om de muligheder, en uddannelse og karriere inden for engineering kan give dem, som gerne vil gøre en forskel for mennesker og samfund. Vi ønsker at inspirere flere unge kvinder til at vælge en uddannelse inden for teknologi, og derfor giver vi nu pigerne en helt unik mulighed for at snuse til udvalgte fagområder.

Deltagerne (i campen) kommer til at arbejde med hands-on-aktiviteter inden for innovation og bæredygtighed med udgangspunkt i fagområderne elektroteknologi og mekanisk teknologi, som bl.a. beskæftiger sig med design og udvikling af bæredygtige produkter inden for sundhed, miljø og klima f.eks. høreapparater, mobiltelefoner, fly, vindmøller, solceller mm.

Derudover kommer pigerne til at møde kvindelige rollemodeller, studerende og forskere fra ingeniør-verdenen, som alle har det tilfælles, at de brænder for deres fag.

Pigerne behøver ikke at have særlige forudsætninger for at deltage i campen ud over gåpåmod, en matematisk interesse og lyst til at prøve kræfter med spændende teknologier.

Campen foregår på DTU i Lyngby de tre første dage i efterårsferien. Det er gratis at deltage, og DTU sørger for alt det praktiske. DTU arrangerer overnatning til piger, som kommer langvejs fra.

Hvis du kender en pige, som kunne have interesse i at deltage på campen, er du meget velkommen til at gøre hende opmærksom på denne helt unikke mulighed. 

Ansøgningsfristen er d. 27.9.2020.

Læs mere på Engineering campens hjemmeside her.

News and filters

Get updated on news that match your filter.
http://www.ems.elektro.dtu.dk/news/Nyhed?id=%7BFB9E1A4D-1504-4C9A-8BC2-AB452B7D36F3%7D
30 OCTOBER 2020