Bevilling fra det europæiske rumagentur ESA skal gøre det avancerede lydlaboratorium på DTU Elektro klar til nye opgaver.
Det unikke radiodøde laboratorium på DTU Elektro har netop modtaget to store bevillinger fra det europæiske rumfartsagentur ESA på henholdsvis 2,2 og 2,8 mio. kr. Bevillingerne skal både anvendes til at forny laboratoriets måleudstyr, så det bliver hurtigere og mere præcist, og til at udvikle nye målemetoder til brug på fremtidens rummissioner.
Teori udviklet på DTU
”Det var DTU, der i 1970’erne og 1980’erne udviklede teorien bag den specielle metode til at måle antenner i et radiodødt rum, det vil sige et rum, der har netop de forhold, som instrumenterne skal operere i, når de er monteret på satellitter i rummet. Vi er stadig verdensførende på området og kan med den nye bevilling bl.a. sikre, at vi fremover kan håndtere stadig større og mere elektronisk komplekse antenner,” forklarer Olav Breinbjerg, professor på DTU Elektro og ansvarlig for laboratoriet, der formelt hedder ’DTU-ESA Spherical Near-Field Antenna Test Facility’.
Jupiter 2022-mission kræver nye målemetoder
Fremover skal laboratoriet bidrage til at udvikle nye målemetoder til de antenner, som skal anvendes på den kommende Jupiter 2022-mission, JUICE, hvor bl.a. frekvensområdet skal udvides.
Det er laboratoriets indretning med de mange absorbenter på gulv, loft, og vægge, der gør det muligt at frembringe et lige så uforstyrret miljø som det, antennerne efterfølgende skal kunne operere i under rummissionen. DTU’s laboratoriefacilitet udmærker sig bl.a. ved en ekstremt høj præcision og de tilknyttede medarbejderes kompetencer til at udvikle specielle antenner.
"Når ESA eksempelvis via satellitter ønsker at måle saltindholdet i havet pga. dets betydning for ændringer i klimaet, så sker det ved at modtage naturligt udstrålede radiobølger med satellittens antenner og efterfølgende databehandling. Det kræver exceptionelt præcise testmålinger i det radiodøde rum at kalibre satellittens antenner til at modtage så følsomme radiobølger på satellitten,“ forklarer Olav Breinbjerg.
Studerende får adgang til laboratoriet
Laboratoriet bruges ikke kun som testfacilitet og til ny teknologiudvikling, men indgår også i studenterprojekter.
”En lille eksklusiv skare af masterstuderende har mulighed for at gennemføre kurser og afprøve vores verdensklasselaboratorium. Der er dog kun plads til to studerende og en supervisor i testfaciliteten ad gangen, og det begrænser naturligt antallet af studerende,” slutter Olav Breinbjerg.